Om Os

Vores Historie

Vores fælles historie begyndte den 16. september 2019 – en helt særlig dag for os begge! Vi stod i studierne, klar til at medvirke i optagelserne til det første program af ’Sukkerchok 2020’ – Danmarks sødeste konkurrence. En helt unik oplevelse fyldt med sukkernørderi, kreativitet, personlig udvikling og sidst men ikke mindst helt nye sukkervenskaber. Glæden ved at møde mennesker med samme interesse og passion for det søde køkken var stor og vi vidste med det samme at ’Sukkerchok’ ikke var vores sidste fælles projekt.
Siden da har vores kreative hjerner ikke stået stille. Vi har fået en forkærlighed for en helt speciel råvare, nemlig chokolade. Vi har lavet et utal af chokoladekreationer, både fyldte og som chokoladedekoration til diverse kager. Vi brænder begge for at videreformidle vores erfaringer og derfor har vi kastet os ud i projekt ’Shokochok – Kreative Chokolade Kreationer’ – et projekt drevet af venskab og passion for det søde køkken.

Marie-Louise

31 år, forlovet med Scott og mor til Florence, som ligesom sin mor elsker at være i køkkenet. Vi bor i Rødovre, lidt udenfor København.

Jeg har altid haft en stor passion for både det salte og søde køkken, og elsker at kunne glæde andre med smukke kreationer, som ikke bare ser godt ud, men også smager fuldstændig himmelsk. Det bliver derfor ofte inviteret en masse venner og familie hjem til middag, som altid inkludere en form for dessert.

Jeg er uddannet serviceøkonom, og har brugt 5 år i udlandet som guide, hvor på meget inspiration også kommer fra.

Til dagligt, arbejder jeg som manager på en cafe i København, og så elsker jeg både at se og spille håndbold.

Kathrine

34 år, gift med Mads og mor til to raske drenge på hhv. 2 og 5 år. Drengenes bedste hundeven Nala, er selvfølgelig også en del af familien. Vi er bosat i Kolding, hvor jeg arbejder som fysioterapeut på Kolding Sygehus.

Jeg elsker at forkæle familie og venner med lækker mad og søde sager. Jeg bruger megen tid i køkkenet.

Min røremaskine og min airbrush er mine bedste venner. Jeg finder inspiration til mine kreationer i naturen, på mine gåture til/fra arbejde eller når jeg lufter Nala.

Madlavning og specielt bagning er for mig lig med ’migtid’ og afslapning – så gør det jo heller ikke noget, at jeg løbende i processen er nødt til at prøvesmage.

Udover at stå i køkkenet er jeg et meget socialt væsen, der elsker at tilbringe tid med venner og familie.